Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Tredie Bind.djvu/322

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Tønsberg bekjendte Mag Finn (Vincentius) i 1600 drog til Jesuiterne i Böhmen, hos hvem han gjennem sin anden Onkel, Klosterlasse, haabede at faa Understøttelse.[1] Man maa efter dette formode, at Klosterlasse ikke har været uden al Forbindelse med sin Familie i Norge, til hvilken ogsaa Christopher Hjort paa en Maade kunde regnes, da han Moder, som anført, var Biskop Jens Nilsens første Hustrus Søster.

Imidlertid var man i Danmark bleven opmærksom paa de Farer, som truede fra de jesuitiske Skoler, medens samtidig de Fortrin, disse i visse Henseender besad, fremkaldte Forsøg fra Regjeringens Side paa at forbedre de danske og norske Skoler. Ved Kongebrev af 6te October 1604 befalede Kong Christian, at „Personer, som hos Jesuiter ere opdragne“, ikke maatte befordres til Kirke- eller Skoletjeneste.

I 1606 indtraf Klosterlasses bekjendte Besøg i Danmark, hvorfra han ved kongelig Befaling blev udvist. Det havde været hans Hensigt at besøge Norge under Paaskud af, at han der havde en Arv, men af denne Reise blev der Intet.[2]

II.

Til de norske Disciple i de jesuitiske Skoler kan efter al Sandsynlighed henregnes en vis Erland, som omkring 1612 var katholsk Præst i en By i Nærheden

  1. Erichsen, l. c.
  2. Rørdam i Kbh. Univ. Hist. III 563 f. og IV 173 ff. Et sagn om, at Laurids Nilsen engang skal have opholdt sig paa Opedal i Ullensvang, findes i Schnabels Beskr. over Hardanger. Kbhvn. 1781, S. 44. Denne paafaldende Beretning savner Hjemmel. Dog finder man, at Bisperne ved Herredagene i Bergen klagede over, at „Jesuiterne selv undertiden kom til Landet, forklædte som Kjøbmænd eller Skibsfolk.“ (Slange, Chr. IV’s Hist., S. 206).