været gift med en Søster af hans Moder, kalder ham sin særdeles gode Ven og betegner ham som „vir egregia eruditione et virtute clarus“.[1] Ganske kort efter blev han af samme Biskop kaldet til Rector ved Oslo Skole, med hvilken i hans Tid Skolen i Vang ved Hamar blev forenet.[2] Jeg anser det ikke tvivlsomt, at han og ingen anden er den norske Rector, om hvem Jesuiterne selv i sine „Annuæ literæ“ omkring 1601[3] med stor Tilfredsstillelse berette, at „en af dem dannet Nordmand holdt Skole i sit Fædreland ganske paa jesuitisk Maade“. Det heder videre om ham i samme Kilde, at han „omvendte flere af sine Bekjendte, deriblandt sin egen Broder, der var Præst“, ja der tilføies endog, at denne Broder „siden selv blev Jesuit“. Endvidere berettes sammesteds, at hin Rector overtalte en meget agtet Præst til at sende sin Søn til et Jesuitercollegium og det med Bifald af „den saakaldte Biskop“ (approbante Pseudoepiscopo). Denne Biskop kan neppe have været nogen anden end den nysnævnte bekjendte og ved sine Skrifter og sin Personlighed meget tiltalende Lærde, Mag. Jens Nilsen († 1600), om hvem det nu tør ansees som godtgjort, at han var Laurids Nilsens Broder.[4] At denne udmærkede Biskop skulde have havt katholske Sympathier, er vistnok lidet tænkeligt, men det er dog paafaldende, at ogsaa Jens Nilsens Søstersøn, den siden som Rector paa Herlufsholm og Provst i
- ↑ Norsk hist. Tidsskrift 2 R., VI, S. 328.
- ↑ Se bl. A. G. Treschows Jubellærere S. 174.
- ↑ Münter, Danm. Reformationshistorie II., 639. Disse Annuæ literæ findes i det st. kgl. Bibliothek.
- ↑ Se herom A. E. Erichsens fortrinlige Bemærkninger i Norsk hist. Tidsskrift 2. R., VI. S. 307–314. Hvad der især er overbevisende, er dette, at begge Nilssønner vare Mag. Finn Sigvardsens Frænder.
