Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Tredie Bind.djvu/320

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

havde været Rector i Oslo og derefter var bleven forlenet med Tønsbergs Provsti, et ret betydeligt, endnu ikke sekulariseret geistligt Beneficium. Denne Mand, der var gift med en Datter af Biskop Frands Berg i Oslo og var Svoger af dennes Efterfølger Jens Nilsen, havde flere Sønner, der bleve geistlige. Den ovennævnte Braunsberger Discipel Martinus Cervinus tør ogsaa have været hans Søn. Christopher Hjort, der skal være født 1561, nød et Præbende i Oslo som Hjælp til sine Studeringer[1] og havde, efter hvad han selv beretter i et Aktstykke, der meddeles nedenfor S. 322–23, besøgt saavel Kjøbenhavns, som Rostocks og Wittenbergs Universiteter og taget Magistergraden paa det sidste Sted. I Rostocks Matrikel findes han dog ikke, men vel i Wittenbergs, hvor han sees at være immatrikuleret 3die November 1592.[2] I 1596 besøgte han Tyge Brahe paa Hveen.[3] I Mellemtiden er det udentvivl, at han, hvad han ikke selv kunde fragaa, men dog omtalte paa en forblommet Maade, havde været hos Jesuiterne. Det er efter disse hans Ytringer, der paa sit Sted skulle meddeles, høist sandsynligt, at han selv har været i de af ham omtalte Lande Böhmen og Mähren og vel under Klosterlasses personlige Paavirkning. Han var jo allerede da en moden Mand og har vel ikke egentlig været Discipel af noget Jesuitercollegium, men ved Omgang med Jesuiter gjort sig fortrolig med Catholicismen. I 1597 finde vi ham i Oslo, hvor Biskop Jens Nilsen, der havde

  1. Jens Nilsens visitatsbøger S. 191.
  2. Mine haandskrevne Uddrag af Wittenbergs Matrikler, hvilke jeg undersøgte 1875 i Halle, hvor de nu bevares. Ogsaa en ældre Broder, Jacob Hjort, der siden ogsaa afsattes som mistænkt for Catholicisme, har studeret i Wittenberg, hvor han indskreves 15de Juli 1585.
  3. Jens Nilsens Visitatsbøger S. 57.