BIDRAG TIL DEN KATHOLSKE REAKTIONS HISTORIE I NORGE I CHRISTIAN IV’s TID.
AF
DR. LUDVIG DAAE.
Som bekjendt undergik den romerske Kirke i det sextende Aarhundrede en grundig Forandring, man kan sige en Fornyelse. Det var ikke alene en evangelisk Reformation, som fandt Sted i hint Aarhundrede, men ogsaa en katholsk. I Aarhundredets Begyndelse møder man den ryggesløse Pave Alexander VI og en bundfordærvet romersk Curie, derefter har man den af krigerske og verdslige Foretagender helt optagne Julius II, saa den æsthetiske Epicuræer Leo X, og efter ham giver Hadrian VI’s korte og tragiske Pontificat det bedste Bevis paa, hvor lidet en from Mand dengang kunde udrette paa Pavestolen. Men noget efter Aarhundredets Midte er omslaget desto stærkere. Nu faar man Paver som Theatinerordenens Stifter Paul IV og den vældige Sixtus V, Tridentinerconciliet har befæstet Kirkens Magt, og Jesuiterne ere overalt virksomme som Lærere, Missionærer og Skriftefædre. Troeslærdommene fastholdes strengt i den fra Middelalderen overleverede Skikkelse, men Præsteskabet er som omskabt, grundigere Kundskab, nidkjær Virksomhed og strengt Liv have afløst en tidligere Tids Uvidenhed, Ligegyldighed og Usædelighed. De Reform-
