Folk tog hun selv Plads ved Søen. Men da faldt hun selv ned i denne og mistede paa den Maade Livet.[1]
Ogsaa i Norge er hun blevet erindret i det mindste en rum Tid efter sin Død. Saaledes hørte man nordenfjelds (1661) det Sagn berette, at hun „skulde have forhøiet Landskyld og Leding for sine Gaarde, førend hun bortskiftede sit Gods til Kronen“,[2] altsaa for at Godsets Værd skulde synes saa meget større og derved bedre Betingelser skulde blive at opnaa hos Kongen. Dette er imidlertid lidet sandsynligt, thi det heder, at disse Forhøielser særlig skulde have fundet Sted for Indherreds Vedkommende, „hvor Fru Gørvel fordum eiede et stort Gods“, men – der havde hun netop intet! Imidlertid rettes en aldeles lignende Beskyldning mod Casper Christophersen Schøller,[3] og det er vistnok ikke urimeligt, at saadanne Forhøielser af og til forekom under deslige Tilfælde, uden at just Fru Gørvel har befattet sig dermed.[4]
- ↑ G. Ljunggren i Skånska Herregårdar, Lund 1852–54, Fol. obl. passim.
- ↑ Samll. t. d. N. F. Sp. o. Hist. IV. S. 31.
- ↑ Sammesteds S. 40.
- ↑ En ret mærkelig Fortælling om Ytterøen af lignende Indhold findes i en haandskreven Beskrivelse af Inderøens Fogderi fra anden Halvdel af forrige Aarhundrede, hvor det heder: De „gamle“ fortalte, „at denne Ø med de derpaa værende Gaarde, der for nærværende Tid udgjør 60, foruden nye Oprydninger og Husmands-Pladser, har i de gamle Tider været et forenet Gods og tilhørt en Eiere, som har været forundt alle Jura Majestatis og i Følge af den Frihed taxeret enhver Gaard paa det høieste.“ (Chra. Univ. Bibl. Msc. 468. 4to). Det er bekjendt, at Ytterøen i sin Tid har været helt overdragen af Kongedømmet til Nidaros Erkebispestol, ikke som personlig Forlening til enkelt Erkebisp, men for bestandig. Hermed maa Sagnet staa i Forbindelse.
