der om hendes Føde- og Hovedgaard der, Hjulstad, reiste sig en meget langvarig Proces „mellem hendes Fadersøsters Barnebarnsbørn og hendes Mormoders Barnebarn, begge i sjette Led beslægtede“.[1] Svea Hofret tildømte begge Parter lige Andel i Arven ved Dom af 12te Juli 1615, hvorefter Cantsleren Axel Oxenstjerna, der var en af Arvingerne, udløste de øvrige. I hans Familie vedblev Hjulstad at være til Nutiden.[2]
Fru Gørvel er bleven en Sagnfigur i Skaane, men de fleste af disse Traditioner, man har bevaret om hende paa et Par Herregaarde, bære rigtignok et temmelig tydeligt Præg af at være opdigtede. Paa Torup skal hun i en af Kjælderne have nedgravet store Skatte, men da hun forsømte før sin Død at aabenbare dette, gaar hun naturligviis igjen og spøger. Videre fortælles sammesteds, at hun ofte forstyrredes i sin Morgensøvn af Hyby Bønder, der dreve sine Creaturer gjennem en Dal i Nærheden af den daværende Hovedbygning. For nu at gjøre en Ende paa dette, lod hun den nye Bygning opføre just i denne Dal o. s. v. Paa Børringe heder det, at hun fik det Indfald at ville udtappe Lyngsøen, der ansaaes for at være bundløs, men alt Arbeide viste sig at være forgjeves. Den gamle Frue vilde imidlertid ikke give tabt, men lod Arbeidet fortsætte, og for at paaskynde sine
- ↑ Hendes Mormoder havde været Knut Alfssøns første Frue Gørvel Gyldenstjerne. Ifald Efterkommere af denne have kunnet melde sig, maa denne Fru Gørvel have været Enke og havt Børn af et tidligere Ægteskab, da hun blev gift med Knut Alfssøn, hvilket neppe ellers vides at have været Tilfældet, thi af hendes og Hr. Knuts Efterkommere var Fru Gørvel Fadersdatter selv den sidste Spire.
- ↑ Skånska Herregårdar, Torup (Tillæg) og Anrep, Svenska Adelns Ättartaflor IV. S. 59.
