kom Syvaarskrigen, og alle danske Godser i Sverige bleve nu beslaglagte. Grev Pehr Brahe kom i Besiddelse af Fru Gørvels Eiendomme. Vistnok fastsatte Freden i Stettin (1570), at danske og norske Adelsmænds Eiendomme i Sverige og svenske Adelsmænds i Danmark og Norge, der i Krigen maatte være Eierne frakomne, skulde gives disse tilbage, men det gik ikke saa let. Grev Pehr forholdt fremdeles Fru Gørvel hendes Godser, og denne henvendte sig derfor til sin Konge med Bøn om Bistand til at faa sin Ret. Men uagtet hun „bekom Kongens Forskrivelse til Kong Johan af Sverige, blev dog en ringe Ting derudi efterkommet, saa det havde nær blevet en Aarsage til ydermere Uleilighed.“[1] Senere synes Sagen at være bragt i Orden, men endnu paa sin høie Alderdom maatte Fruen opleve nye Vanskeligheder. Mellem de danske Klagemaal mod Sverige i Aaret 1601 forekommer nemlig ogsaa, at „Fru Gørvel Fadersdatters Arvegods i Sverige, som hende udi tre Kongers Tid ubehindret (!) fulgt haver, nu af Hertugen (Carl IX) hende bliver forholdt“, hvorfor forlanges, „at den Skade, hende ved dette Forhold er tilføiet, maa vorde igjen skadesløs erstattet.“[2]
Dette Forlangende er altsaa ikke blevet opfyldt, uden at vi kjende, hvilke Hindringer der er lagte i Veien for Kong Christian som hendes testamentariske Arving. Det eneste om hendes svenske Gods, jeg kjender, er, at
- ↑ Resen, Frederik II’s Krønike S. 269.
- ↑ Slange, Christian IV’s Historie II. S. 165.
Ulfstand besad ikke mindre end 90 „hemman“ i Smaaland. Maaske har han faaet dem med sin Hustru Gørvel Gyldenstjerne, der ogsaa stammede fra svensk Adel og var en fjernere Slægtning af Fru Gørvel Fadersdatter. Muligens er han endog gjennem sin Stifmoder kommen i Berøring med hende. Hans Ægteskab var barnløst. (Jfr. Anrep, Svenska Adelns Ättartaflor II. S. 137).
