Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Tredie Bind.djvu/259

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

store og for det meste middelsstore Gaarde foruden adskillige unavngivne Eiendomme, forskjellige Herligheder og dertil Jordegodset paa Hjaltland. At undersøge dette Jordegods’s Værdi, at sammenligne den daværende Skyld med senere Skyldsætninger har jeg ikke villet indlade mig paa. Det vilde være en meget interessant Opgave for en Statistiker af Fag. For en Historiker paatrænger der sig tillige en anden Betragtning. For ham tager denne Jordegodsmasse sig ud som en Elv, der under et langt Løb har voxet sig stor ved at optage den ene Sideelv og Tværelv efter den anden, for saa omsider at udmunde i Havet. Resultaterne af mangfoldige norske Stormænds og Stormandsætters Arbeide og Stræv gjennem Aarhundreder var det, som efterhaanden var samlet i Rose-Ættens Besiddelse for saa gjennem dens sidste Ætling, en svenskfødt til Danmark overflyttet Kvinde, at gaa ind i Krongodsets Masse og derefter i det følgende Aarhundrede at sælges til Speculanter og af dem igjen tilsidst at udhøkres Gaard for Gaard og efter Aarhundreders Forløb omsider atter at blive Bondegods og som saadant jevnt at udparcelleres i utallige Smaabrug.

VI.

Saaledes havde Fru Gørvel Intet mere tilbage i sin Moders Fødeland Norge, men fremdeles besad hun stort Jordegods i sit eget Fødeland Sverige og i Danmark. I 1601 afstodes ogsaa disse svenske og danske Godser, og den gamle Kvinde overdrog ved en Række af Documenter alt sit jordiske Gods til Kongen, dels strax, dels som Arv, naar hun var død. Godset i Halland, som hun havde faaet i Morgengave af Truid Ulfstand, dertil 6 Gaarde i Malmøhus Len, Saxtrup Mølle under Landskrone og „en Gaard paa Grændsen“ afstodes til Kronen