Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Tredie Bind.djvu/257

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest


For denne Afstaaelse fik hun intet directe Vederlag.[1] Derimod opnaaede hun vistnok flere særlige Begunstigelser. Et Exempel i denne Retning er det, at hun i 1590 tilligemed Peder Brahe til Krogholm, hendes sidste Mands Brodersøn, [2] „paa egne og Medarvingers Vegne maa for denne ene Gang her i Riget eller andetsteds lade slaa og mynte et Antal Dalere af godt fint Sølv og under i vort Navn, Kontrafei og Danmarks Vaaben o. s. v., hvilket Antal Dalere de maa og skulle til deres Behov have, nyde og bruge.“[3]

Efter de to store Afstaaelser i 1582 og 1586 sad imidlertid Fru Gørvel fremdeles inde med et meget stort Jordegods søndenfjelds, hvilket endog ubetinget har havt langt større Værdi, end det væsentlig vestlandske, som hun havde givet Slip paa. Ogsaa dette overdrog hun i levende Live til Kronen ved Skjøde, dat. Børringe den 19de Juli 1599, medundertegnet af Adelsmanden Hans Spiegel til Hjulskov, „hendes tilforordnede Værge“. Dette Skjøde[4] udviser følgende Gods:

1. I Brynla Len. 25 Gaarde paa Næsset (Brunlanes), 1 i Hedrum, 1 i Kvelde Sogn, 17 i Sandeherred, 8 i Thjølling, tilsammen altsaa 52 Gaarde med samlet Skyld 135 Huder, 1 Tønde Lax, 1 Tylvt Bord o. s. v. Dette Gods, hvis Hovedgaard var Manvik, hidrørte vistnok væsentlig fra Fru Katharina Jonsdatter, Sigurd Jonssøns

  1. Norske Rigsregistranter II. S. 662–663.
  2. Danmarks Adels Aarbog 1888, S. 113. Med ham har hun altsaa trods den ovenfor omtalte Retstvist af 1578 staaet paa en god Fod.
  3. Danske Rigsarchiv, skaanske Reg. II. fol. 41. Trykt, men uden Datum, i P. Friis Edvardsens Underretning om Kjøbstaden Skjelskjør, S. 434.
  4. Norske Rigsregistranter III. S. 573–578.