Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Tredie Bind.djvu/256

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

med naadigst Taknemmelighed og Hukommelse betænke, og dersom vi for saadan Eders underdanigst bevist Godvillighed mod os i nogen Maade kan gjøre det, Eder til Vilje og Gode kan være, da er og ville vi findes dertil naadigst villige, bevaagne og benegne, og efterdi paa denne Tid hertil ingen Leilighed hos os søges eller foregives, da tilsende Vi Eder ligevel til samme vor naadigst viljes Tegn og Amindelse vor og høibaarne Fyrstindes, vor kjære Hustrus Contrafei. – – – Som vi og nogen Tid siden forleden Eder naadigst haver tilskrevet og foreslaget, om nogen Handling kunde være med Eder at beramme om, hvis Gods I endnu øvrige haver udi vort Rige Norge og I paa den Tid saavelsom altid Eder ikke aldeles derudinden os ubeneiet haver erklæret“, o. s. v.[1]

Denne Anmodning har da vistnok været Foranledningen til Fru Gørvels næste Afstaaelse til Kronen. Den fandt Sted under 14de April 1586 (dateret Børringe Kloster) og omfattede Tholftestad Gaard i Vaage i Gudbrandsdalen med 45 andre Gaarde. Tholftestad, der er en meget betydelig Gaard, dengang skyldsat til 7 Huder, og hvis Historie kan forfølges temmelig langt tilbage, var i 1463 bleven erhvervet af Fru Gørvels Oldefader Hr. Alf Knutssøn[2] og var Hovedgaard for det øvrige Gods, der for det meste ogsaa er erhvervet af Hr. Alf og Fru Magnhild. Tilsammen var det Hele ansat til 73 Huder, men hertil kom syv Gaarde paa Skoven mellem Lesje og Romsdalen, hvis Skyld ikke anføres, og tillige flere Kvernebrug. I Afstaaelsesbrevet forsikrer Fru Gørvel, at hun skjænker Kronen Godset af Taknemlighed mod Kongen og af egen Vilje, utvungen og unød.

  1. P. Friis Edvardsen, Underretning om Kjøbstaden Skjelskjør S. 603–604.
  2. Dipl. Norv. I. S. 630.