Som Vederlag for alt dette tilskjødede Kongen samtidig igjen Fru Gørvel som Eiendom den hende allerede før paa Livstid overdragne Verpinge Hofgaard og Verpinge Mølle i Skaane med alle Tilliggelser samt forlenede hende med Børringe Kloster og Klostergods sammesteds, ligeledes med Frosteherred og tre af Lunds Kapitels Gaarde, Alt kvit og frit for hendes Levetid. Uden at ville afgjøre, hvo der var den vindende Part ved denne store Transaction, skal jeg kun gjøre opmærksom paa, at i 1602 svaredes af „det Gods nordenfjelds, kaldes Fru Gørrilds Gods“, hvilket da var forlenet til Sivert Beck, kun 748 Daler om Aaret,[1] medens Indtægterne af Fru Gørvels Len Børringe og Frosteherred ansloges til henholdsvis 815 og 704 Rdl. om Aaret;[2] om det hende som Eiendom overdragne Verpinges Værd har jeg ingen Oplysning. I ethvert Fald er hendes aarlige Indtægter blevne betydelig forøgede.
Men Hovedsagen var, at ei alene hendes Gods nordenfjelds nu var blevet Krongods, men at Kongen allerede strax var bestemt paa ogsaa at erhverve hendes øvrige, endnu beholdne norske Eiendomme, og at det vistnok allerede dengang var Tanken, at Kronen omsider skulde blive hendes Universalarving. I denne Henseende er et Kongebrev til hende, udstedt 1584, af stor Interesse. Det heder her: „Vider, at som vi naadigst til Sinde føre den underdanigste Benegenhed, som I saavelsom Eders afgangne Husbonde baade i vor Ungdoms Aar og derefter haver os altid bevist, synderlig idet at I saa godvillige os haver givet og foræret en anselig Gods udi vort Rige Norge, da kunne vi ikke andet end derom Eder
