og Hamar, beholdt hun udelte.[1] Nogle Dage senere deltes da det omtalte Kjøbegods mellem Lage Brahe paa hans Hustrus og Christen Munk paa dennes Hustrus og Medarvingers Vegne ved sex Adelsmænd og en Raadmand.[2]
Fru Gørvels Ægteskab med Lage Brahe var blevet barnløst. Af den Grund var det vistnok, at hun ved dette sit Ophold i Oslo skjænkede sin Mand „tiende Gave og Fjerdings Gave efter Norges Lov af alt hendes Arvegods, her udi Norge beliggendes.“[3]
I adskillige Aar høre vi ikke stort om Fru Gørvel. Naturligvis har hun som Rigsraadsfrue levet sammen med det høieste danske Aristokrati, og vi se saaledes, at hun var blandt de Fruer, der fik Anmodning om i Anledning af forventede Fyrstebesøg at sørge for at „drage“ den store og lille Sal paa Kjøbenhavns Slot.[4]
I 1567 rammedes hun af et haardt Slag, idet Hr. Lage Brahe døde den 5te Marts paa Krogholm, der maa antages at have været hans og hendes sædvanlige Opholdssted. Hun havde nu mistet tre Mænd og sit eneste Barn. Søskende havde hun aldrig havt eller kjendt, og overhovedet stod hun nu ganske ene i Verden med alle sine Gaarde og al sin Rigdom, der vel yderligere var blevet forøget ved Morgengave o. s. v. fra Lage Brahe. Hun var nu bleven 50 eller, som jeg finder rimeligere, 58 Aar gammel.[5]
- ↑ Dipl. Norv. XII. No. 639.
- ↑ Sammest. No. 640, hvor Godset opregnes.
- ↑ Mandag efter St. Hans Dag (ɔ: 27de Juni), Afskrift i Klevenfelds Samlinger i det danske Rigsarchiv.
- ↑ Cancelliets Brevbøger 1556–1560, S. 265.
- ↑ Selv efter Lage Brahes Død undgik hun ikke alle Retstrætter. 1578 sees saaledes Jens Brahes Arvinger (Brodersønner af
