Raadet. Fru Gørvel beholdt ifølge denne ikke mere af Hr. Truids Gods end sin Morgengave. Men ikke destomindre har hun adskillige Aar efter været i Besiddelse af Truids Gaard Torup, som hun skal have bebygget og en Tid beboet, men som hun tilsidst overlod Ulfstanderne.[1]
I 1552 drog Lage Brahe atter og maaske nu for sidste Gang til Norge. Paa denne Reise ledsagedes han ogsaa af Fru Gørvel, der maaske nu for første og sidste Gang saa det Land, hvor hun eiede saa umaadelig store Besiddelser; ethvert Tilfælde kan det ikke paavises, at hun før eller siden har været her. Nu blev Arvespørgsmaalet bragt til endelig Afgjørelse i Oslo den 27de Juni, idet Ulfstandernes Interesser nu varetoges af den bekjendte Christen Munk, da Høvedsmand paa Hamar (siden som bekjendt paa Akershus), der havde ægtet en af Truid Ulfstands Døtre og altsaa selv var interesseret i Sagen. Alt sit norske Odelsgods beholdt Fru Gørvel, men Ulfstanderne opnaaede ved Dommen at faa sig tilkjendt Halvparten af Indløsningssummerne for det Gods, som Hr. Truid og Fru Gørvel i Fællesskab havde indløst, samt at Kjøbe- og Pantegods, som ikke var Fru Gørvels Odel, skulde deles mellem hende og Stifbørnene. To Præbender (Vicariegods), der vare stiftede af Fru Gørvels Forfædre i Oslo
- ↑ P. v. Möller, Halland, S. 202, hvor det siges, at hun allerede før 1560 opgav Torup, hvilket maa være rigtigt, se samme Skrift S. 208. Nogle Sagn om hendes Ophold paa Torup og Bygninger der skulle senere anføres. I Skånska Herregårdar, hvor Sagnene forekomme, berettes tillige, at der endnu 1729 fandtes en Tavle indmuret paa Torup med en Indskrift, der fortalte, at Fru Gørvel med egen Haand havde lagt den første Sten til Gaardens Grundvold. I 1581 omtales „Fru Gørvels Arvinger paa Torup“ (det vil da, saasom hun selv endnu levede, sige: de daværende Eiere). Kbhvn.s Diplomatarium IV. – S. 654.
