Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Tredie Bind.djvu/250

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

at se Liget. Da Hr. Lage Brahe ikke vilde opfylde Forlangendet, bad Ulfstand sine Ledsagere om at opsige Brahe Haandfæstningen. Dette vilde ikke disse, hvorpaa Presten besteg Prædikestolen. Da efter endt Prædiken Liget skulde bæres til Graven, toge Ulfstanderne og deres Svende fat paa Baaren og holdt Kisten tilbage med Magt. Nu blev Ordvexelen mellem de to Fiender heftigere og heftigere, og Lage Brahe lod sin Uven høre, at „om ikke Haandfæstningen var, skulde han komme til at angre sine Ord“. Da saa den anden vedblev med sine ærerørige Beskyldninger, blev Enden paa det, at Laaget toges af Kisten og Klæderne „opsprættedes“ paa Liget. Det kom da aabenbart for Dagen, at Drengen var død af „Pestilentses Befængelse“. Denne Scene fremkaldte en Retssag, thi Hr. Lage Brahe vilde have Opreisning for den ham tilføiede Fornærmelse. Dom faldt omsider ved Kongens Retterthing i November 1551. Lage Brahe kjendtes vistnok uskyldig i sin Stifsøns Død, men Lage Ulfstand frifandtes forøvrigt for Tiltale, fordi han dog ikke havde draget Sværd eller Kniv, og fordi de Stridende gjensidig havde givet hinanden „onde Ord“. Om Vanhelligelsen af Kirken var der ei Tale.[1]

Nils Ulfstands Død havde fremkaldt nye Vanskeligheder, da der nu skulde skiftes ogsaa efter ham imellem hans Moder og hans Halvsøskende. Hun fik efter sin Søn Fordringer paa dem, de igjen efter sin Halvbroder Fordringer paa hende. Under Processen efter den skandaløse Begravelse gik Forhandlingerne om Arven kun sent fra Haanden, men omsider bleve de omtrent samtidig med Processen afsluttede ved en Kjendelse af Kongen og

  1. Kolderup-Rosenvinge, Gamle danske Domme 1. Saml. No. 79. Norske Rigs-Registranter I. S. 139–140.