har vel oftere besøgt Sverige i Anledning af sin Frues Godser der og da truffet sammen med Kongen. Maaske v har Fru Gørvel fulgt ham en og anden Gang til sit Fødeland. Hermed være det nu, som det vil, men sikkert er det, at det nye Ægteskab forvoldte heftigt Fiendskab mellem Hr. Lage Brahe og i det mindste nogle af hans Fættere, Fru Gørvels Stifbørn; om hende selv hører man i disse Forhold Intet. Den Ting, at Fru Gørvel havde giftet sig paany, kan neppe alene have været Grunden, om end naturligvis Ulfstanderne helst vilde have seet, at hun var bleven ugift. Der maa have været Omstændigheder, vi ikke kjende. Strax opstod der Vanskeligheden med Skiftet efter Hr. Truid, derimellem ogsaa om det norske Gods, thi dels havde Hr. Truids Bo Del i den før og nærmest efter hans Død faldne Landskyld, dels havde Ægtefolkene i Forening kjøbt nyt Gods i Norge, dels var der ogsaa, hvilket her forbigaaes, Tvist om Morgengave og deslige. Allerede snart – Tiden kan ikke nøiagtig angives, men det har været senest i Sommeren 1548 – var det kommet saavidt i Fiendskabet mellem Hr. Lage Brahe og hans Navnefætter Lage Ulfstand, Faderens Efterfølger paa Varberg Slot, at Rigsmarsken Erik Banner i Kongens Navn havde maattet tage en Haandfæstning af dem begge for at forebygge ligefrem Feide.
I Sommeren 1547 gjorde Hr. Lage sin første Norgesreise og var tilstede baade i Oslo og Bergen, og forlangte paa begge Steder Rettens Erklæring om Landskylden for Hr. Truids Dødsaar. Det klareste Svar fik han i Bergen, hvor nogle Adelsmænd, Lagmænd, Borgemestre o. s. v. forklarede, at da Hr. Truid var død mellem Mikkelsdag og Paaske, skulde Landskylden efter Kong Haakons Retterbod deles mellem Fru Fru Gørvel og Hr. Truids
