med fuld Grund, at han og hans Børn her vare de berettigede, og han sees ogsaa at have faaet Medhold.[1]
Fru Gørvel var altsaa ikke bleven skuffet, naar hun havde haabet i sin Mand at finde en driftig og energisk Jorddrot. Ogsaa paa de svenske Godser fik han Ret. Kong Gustav havde allerede 1535 hævet Beslaget paa disse, skjønt han, som rimeligt kunde være, ikke var Hr. Truid god, da han havde taget Grevens og Lybeks Parti og ladet sig beleire af de Svenske. Benaadningen skede, som det heder i Kongens Brev til ham, „af Hensyn til den store Skade, der var overgaaet ham, og for vor kjære Svoger (Christian III’s) Skyld“.[2] Senere var der dog ikke Mangel paa Rivninger mellem Truid og svenske Adelsmænd, tildels ogsaa med Kongen selv.[3]
Forøvrigt vides ikke meget om Hr. Truids og Fru Gørvels Samliv. Sagnet fortæller, som vi senere skulle høre, at det var helt ulykkeligt.[4] Det blev ogsaa efter den Søns Fødsel, der fødtes under Varbergs Beleiring, barnløst.
Hr. Truid Ulfstand var, saalænge han levede, Befalingsmand paa Varberg.[5] I 1545 afgik han ved Døden
- ↑ Dipl. Norv. VI. S. 804.
- ↑ Gustav den I’s Registranter 1535. S. 154.
- ↑ Fru Ebba, Kong Gustavs Svigermoder, klagede over, at Hr. Truid vilde bemægtige sig den Morgengave, hendes Søster i sin Tid havde faaet af Gørvels Morbroder, Erik Knutssøn. Adskillige „gode Mænd“ klage ligeledes over ham. Sammesteds 1541, S. 19, 275.
- ↑ Findes i „Skånska Herregårdar“ og derefter hos P. v. Möller.
- ↑ I flere Skrifter, saasom i Brasch om Vemmetofte og i P.v.Möllers Bidrag till Hallands Historia, findes fortalt, at Truid Ulfstand førte Befalingen over den store danske Flaade, der udsendtes mod Nederlandene (1543). Dette er ganske urigtigt og beror paa en Forvexling med Hr. Magnus Gyldenstjerne.
