hvor den vigtige Fange skulde anbringes – Kong Gustav søgte forgjæves at faa hans Person i sine Hænder – bestemtes, at han skulde overgives til Truid Ulfstand, der altsaa nu indtog en vis Neutralitet mellem Partierne. Han kom da til Varberg. Efter Arild Huitfeldts Beretning, der har al Sandsynlighed for sig, skal Hr. Truid snart have fundet Behag i denne sin nye Fange, der ogsaa var en ualmindelig beleven, omgjængelig og underholdende Mand, og som Følge heraf fik Marcus megen Frihed, idet han skal have givet sit Æresord paa ikke at misbruge den. Men dette kom Slotsherren dyrt at staa. Efter Slaget ved Helsingborg eller vel egentlig allerede efter den svenske Beleiring, der vel er endt efter en Capitulation, havde Hr. Truid ganske skilt sig fra Greven, og herved havde han opnaaet den Fordel, at den skaanske Adel kunde gaa i Forbøn for ham hos Kong Gustav, at han kunde faa sin Frues beslaglagte svenske Eiendomme tilbage. Men de grevelige Tropper, hvem Slaget ved Helsingborg vel havde svækket, men ingenlunde tilintetgjort, og som endnu havde baade Malmø og Landskrone i sin Magt, kom snart for Varberg og truede Slottet. Nu vidste Marcus meget vel, at Borgerne i den lille By, som i de fleste af Danmarks Stæder, vare Greven hengivne, da han jo gav sig Mine af at ville gjenindsætte Christiern II. Øieblikkelig lagde saa Marcus sin Plan. Han fik en Stilstand afsluttet og satte sig i Forbindelse med en Capellan paa Slottet, hvem han drog over paa sin Side. Gjennem ham fik han aabnet en hemmelig Brevvexling med Hovedmændene for det grevelige Parti i Varberg By. Ogsaa andre af Slottets Personale inddroges i Complottet, og en Nat praktiseredes 21 Landsknegte og 10 Borgere op paa Slottet ad en ligesaa modbydelig som eiendommelig Vei, nemlig gjennem det, man
