Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Tredie Bind.djvu/234

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

paafølgende „Feide“ benævnes, Huldskab og Troskab. Da Greven var Sveriges Fiende, blev Følgen den, at Kong Gustav øieblikkelig lagde Beslag paa alle Fru Gørvels svenske Eiendomme. Foreløbig havde altsaa denne havt liden Fordel af den nye Forbindelse: hendes Eiendomme i hendes Fødeland, med Hensyn til hvilke hun hidtil havde kunnet være tryg, havde hun mistet, og Udsigten til at komme i Besiddelse af de norske var foreløbig lige fjern!

Snart blev det endnu værre. I November Maaned 1534 kom en svensk Hær og begyndte at beleire Varberg Slot. Hr. Truid, der vel har troet paa Grev Christophers Lykkestjerne og anseet ham for den mægtigste, forsvarede sig mod Kong Gustavs Folk og „holdt Varberg til Grevens Haand“.[1] Vistnok kunde Hr. Truid den 11te Jan. 1535 skrive til Erkebiskop Olaf i Trondhjem, at Svensken nu efter 9 Ugers Beleiring igjen var borte, – paa hvilke Betingelser de hævede Beleiringen, siges ikke – men han tilføier, at han har lidt ubodelig Skade og mindst tabt 20,000 Mark ved denne Affære.[2]

Men Ulykken skulde snart antage endnu større Omfang. Eventyreren Hr.[3] Marcus Meyer, en Hamburger, der paa den Tid var en af Grev Christophers og Lübecks Hovedanførere, blev i Januar 1535 fangen ved Helsingborg, hvor de Svenske (vel tildels de samme, der havde beleiret Varberg) i Forening med den danske Rigsmarsk, Hr. Tyge Krabbe, der i sidste Øieblik svigtede de Grevelige, tilføiede disse et stort Nederlag. Efter nogen Strid om,

  1. Dipl. Norv. VIII. S. 768.
  2. Sammesteds XI. S. 689, cfr. VII. S. 762. Denne Beleiring har hidtil ikke været kjendt eller omtalt af Grevefeidens Historikere.
  3. Slagen til Ridder af Henrik VIII af England.