dermed forbundne Uroligheder, under hvilke Thure Jønssøn, som bekjendt, fik en brat Død i Konghelle 1532. Samme Aar, men uvist i hvilken Maaned, indtraadte Jfr. Gørvel i sit første Ægteskab, nemlig med den svenske Adelsmand Peder Nilssøn Grip til Folnes, der skal være født 1507,[1] og havde altsaa fundet en Talsmand for sine Rettigheder. Denne Mand blev i det nævnte Aar 1532 af Kong Gustav udsendt mod det nordenfjeldske Norge som Anfører for en Styrke, hvorved denne Konge skulde bistaa de Danske imod Erkebiskop Olaf, der havde grebet Christiern II’s Parti, men er neppe kommen længere end til Jemteland.[2] Det er ikke usandsynligt, at han selv har ønsket en saadan Anledning til at komme til det Land, hvor Gørvel havde saa store Arveprætensioner. Længere ud paa Aaret (16de Juli 1532) lod Kong Gustav rette en Henvendelse til det norske Rigsraad, hvori han anmoder om dets Bistand saavel for Thure Jønssøns Sønner som for Peder Grip, at de kunne komme i Besiddelse af „sine“ norske Eiendomme.[3] Aabenbart maa altsaa Ægteskabet mellem Peder og Jomfru Gørvel da have været fuldbyrdet, da han og ikke hun nævnes som Prætendent til Arven. Ved denne Leilighed kaldes Peder Nilssøn „vor Raad“ og er altsaa svensk Rigsraad. Men dette Gørvels første Ægteskab blev kun af kort Varighed, thi Peder
- ↑ Stiernman, Svea och Götha Höfdinga-Minne II. S. 78.
- ↑ Tegel, Gustaf I’s Historia, I. S. 306. Samll. til d. N. F. Hist. I. S. 343.
- ↑ Samll. I. 349. Mellem de Sager, som det i det mindste paatænktes at behandle ved det norske Rigsraadsmøde i Bud i Romsdalen i Efteraaret 1533, var ogsaa Fru Gørvels Arv; paa en Memorial, Mødet vedkommende (Dipl. Norv. X. S. 729), nævnes „Karl Knutssøns Søsterdatter.“
