Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Tredie Bind.djvu/226

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

ham havde hun en Søn Karl, men da han blev Biskop paa Hamar og altsaa ugift, blev Moderen ved hans tidlige Død hans Arving. Fru Magnhild havde derhos faaet adskillig Arv paa Vestlandet, hvor det Gods, som forskjellige Ætter paa Voss i Tidens Løb havde samlet, tilflød hende. Hertil kom, at Hr. Alf og hun ingen Leilighed forsømte til at kjøbe og erhverve Jordegods, Noget, hvorom deres talrige bevarede Kjøbebreve endnu ere Vidnesbyrd. Og endelig, hvad der var mest værd af det Hele, kom en Andel i den ovenfor omtalte Hans Sigurdssøns Arv, der omsider blev udskiftet 1490. Paa Hr. Alfs Trediepart faldt Sudreim (Sørum) paa nedre Romerike, der havde været Hovedgaard for Hafthor Jonssøn og Kongedatteren Agnes Haakonsdatter, og under hvilken laa store Masser af Gaarde navnlig paa Romerike og i Hallingdal, dernæst Giske, Norges engang berømteste Herresæde, med overmaade stort Strøgods i Romsdal og Søndmøre, o. s. v., endvidere en Mængde Gods i Senjen med tilliggende „Landvord“ (Afgift af Fiskere), en Bygaard i Oslo, Andel i Gaarde i Bergen samt endelig en stor Del Gods paa de fjerne og fra Norge allerede i politisk Henseende adskilte Hjaltlands-Øer, hvor Hovedgaarden var Valey (nu Vaila), en liden Ø paa Vestsiden af den store Hovedø (nu Mainland). Broderen i Sverige, Jøns, var jo ligeberettiget til Arven, og Hr. Alf maa have affundet sig med ham, men i det følgende Aarhundrede reistes rigtignok herom en Trætte, der senere skal omtales.

Hr. Alf og Fru Magnhild, der begge døde i Slutningen af Aarhundredet, havde tre Børn, Sønnerne Odd og Knut[1] samt Datteren Karine. Hr. Odd døde ung og

  1. Almindeligvis antages Knut, som opkaldt efter Farfaderen, for at have været den ældste, men dette er neppe rigtigt, thi først sees Odd tidligere end Knut at have opnaaet Forleninger, der-