Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Tredie Bind.djvu/225

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

norske Aristokrati, var den en af de mærkeligste, der efter sit Vaaben siden kaldtes „Tre Roser“.[1] En svensk Lagmand Knut Jønssøn i Vestergøtland havde i Erik af Pommerns Dage ægtet Agnes, Datter og eneste Barn af en norsk, ikke meget bekjendt Rigsraad Hr. Alf Haraldssøn (Bolt, † 1412). Af dette Ægtepars to Sønner blev den ene, Jøns Knutssøn, i Sverige og forplantede der sin Slægt, der navnlig i hans Søn Thure fik en bekjendt, men ikke meget hæderlig Repræsentant. Den anden Søn Alf drog derimod til Norge, var i Christiern I’s tidligste Regjeringsaar dennes Hofsinde, fik derpaa norske Len og blev snart Ridder og Rigsraad. Hans Gods i Norge beroede væsentlig paa Arv efter den rige Mormoder Fru Katarina Jonsdatter, af hvis tre Døtre hans Moder havde været den ene. Efter hende kom paa hans Part den store Gaard Manvik paa Brunlanæs med tilhørende Gods.[2] Derhos gjorde han et fordelagtigt Giftermaal med en vestlandsk Kvinde. Fru Magnhild Oddsdatter fra Voss i Bergens Stift. Hun havde været gift to Gange tilforn med formuende Mænd, men Skjæbnen vilde, at en ikke liden Del af den første Mands og hele den andens Jordegods kom til at tilfalde hendes Efterkommere i det tredie Ægteskab med Hr. Alf. Den første Mand havde været Rigsraaden og Ridderen Hr. Beinkt Harniktssøn (Gyldenløve), der blev slaaet ihjel i Gudbrandsdalen 1446. Med ham havde hun ikke havt Børn, men han havde foruden Morgengaven skjænket hende fjerde og tiende Gave af sit Gods, der laa paa Oplandene. Derpaa havde hun ægtet en Væbner paa Hedemarken, Sigurd (Skaktavl)[3] til Grefsheim. Med

  1. En Slægt med et lignende Vaaben boede i det 14de Aarhundrede paa Lautin i Ullensaker, men staar neppe i nogen Forbindelse med den her omtalte.
  2. Dipl. Norv. I. No. 392.
  3. Norsk hist. Tidsskrift, 3. R. I. S. 321.