Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Fjerde Bind.djvu/437

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
433
VITALIEBRØDRENES PLYNDRETOG.


og Stæderne i 1395 oplyst, at Jon Darre havde før Mødet i Helsingborg (Aug. 1394) givet Forskrivning for sine Løsepenge, som skulde betales til Paaske 1396. Han er altsaa tydeligvis i nogen Tid før Sommeren 1394 bleven fanget af Tyskerne, hvilket passer fortrinligt til Annalernes Opgift fra April 1393.

Om selve Kampen stemmer de to Annaler godt overens eller supplerer hverandre. Den ene angiver Skibenes Tal til 18, den anden Skytternes til 900, altsaa i Gjennemsnit 50 pr. Skib. Dette sidste Tal er vistnok overdrevet, thi efter Lübekernes Forslag til Udrustning mod Sørøverne i 1394 skulde paa hvert Skib med 100 Mands Besætning være „20 gode Skytter med fuldt Vaaben og stærke Armbørster“. Gottskalks Annaler oplyser, at Tyskerne landede „indenfor Nordnes“, altsaa paa Strandsiden henimod Vaagsbunden, og at Kampen med Bymændene stod i Vaagsbunden ved Minoriterklostret (nuv. Domkirke), ligesom Flatøbogen oplyser, at den ene af Tyskernes Høvdinger blev begravet ved denne Kirke. Det sees altsaa, at Bryggesiden, hvor de „tyske Kjøbmænd“ holdt til, ikke blev angrebet, og der nævnes derfor intet om deres Deltagelse i Kampen. Det er tydeligt, at disse har holdt sig udenfor Striden og derfor er blevne skaanede af Vitaliebrødrene. I de følgende Aars Hanseakter findes heller intet om, at Vitalianerne har plyndret Kjøbmændene i Bergen, kun om deres Overfald paa tyske Skibe i Søen. Dette strider ganske vist mod de før nævnte Tillæg i Korners 2den, 3die og 4de Udgave, men om disses Upaalidelighed er før talt. Vi har ogsaa andensteds fra direkte Oplysninger om Handelen paa Bergen i 1393 og 1394, som viser, at denne ikke er helt afbrudt. Af en Sammenstilling af Notitserne i de islandske Annaler for 1393 og 1394 frem-