er forfattet i 1559 eller 1560, kan det altsaa være ganske rigtigt, naar Rimkrøniken i den af Nicolaysen som A betegnede Redaktion angives at være forfattet 1560; Haandskriftet er skrevet i 1585 eller kort efter, men det er en meget forvansket Afskrift, og fra omtrent samme Tid findes en anden Afskrift, som er bleven til i Danmark. Den anden Redaktion, som Nicolaysen kaldte B, findes i et Haandskrift fra 1594, men den kan godt være meget ældre; ogsaa den har en Række Tilføielser, og nogle af disse stammer maaske fra gamle Kilder (f. Ex. at Graamunkeklostret blev indviet af Biskop Narve 1. Mai 1301), men de fleste er rigtignok ogsaa her Tildigtninger[1]. Men den Maade, hvorpaa Nicolaysen har udgivet Rimkrøniken eller rettere de to Rimkrøniker, gjør det vanskeligt at udrede dette i Enkeltheder. Af Interesse er det, at Forfatteren af Rimkrøniken B har studeret et gammelt Haandskrift af „Norges Kongesagaer“, sandsynligvis „Kringla“, som dengang endnu fandtes i Bergen. Naar de to Rimkrøniker stammer fra Prosaværker, vil de komme til at indtage en anden Rolle i Litteraturen, end man hidtil har givet dem. Forfatteren eller Forfatterne er ikke Historikere, der skriver paa Vers, som saa mange tyske og svenske Forfattere fra den senere Middelalder, men Rimsmede, som omsætter sin Læsning paa Rim. Man behøver ikke længer at søge nordtyske Forbilleder, idet der for omskrivning paa Vers af Prosaværker ogsaa findes Forbilleder i dansk Litteratur.
Hvis „Bergens Fundats“ er uafhængig af og ældre end Rimkrønikerne, vil den voxe i historisk Interesse. Man vil da skjønne, at „Bergens Fundats“ er det virkelige Grundlag for alle Fremstillinger af Bergens Historie,
- ↑ Et Exempel herpaa skal leveres nedenfor i en særegen Artikel.
