af ham, end at han har eiet (og maaske skrevet sit Navn i) det Exemplar af „Bergens Fundats“, som Edv. Edvardsen benyttede.
Skal man søge at udfinde den virkelige Forfatter, maa man først gaa til de ældste Haandskrifter for at bestemme hans Levetid. Som ovenfor nævnt, henpeger af hidtil i Litteraturen nævnte Haandskrifter ét eller to paa Forfattelsestiden 1581. Imidlertid kan dette ikke være det rette, thi vi har et (omend ufuldendt) Haandskrift fra 1568. Det Arnamagnæanske Haandskrift 333 fol., som jeg har beskrevet i Norges gl. Love IV 528–31 (Peder Jonssøn Klerk’s Bog), er skrevet i Bergen af flere Mænd, som havde Adgang til offentlige Brevskaber. En af dem har i Aarene 1568 og 1569 afskrevet efter Originalerne og delvis oversat oldnorske Breve vedkommende Bergen, og foruden disse har han ogsaa i 1568 indskrevet „Bergens Fundats“; her leveres hele første Bog af denne, og af Citater sees, at det ogsaa var Meningen at indføre Fortsættelsen, men Afskriften er pludselig afbrudt i 2den Bogs første Kapitel med Ordene „kloster, bønder och“ (svarende til N. Magasin I 53620), og derefter er 5 Sider ladt blanke til Fortsættelsen, som ikke er udført. At dette er en Afskrift, sees af, at paa flere Steder Rum er sat aabent til Udfyldning af Ord, som Afskriveren ikke forstod. Det er hermed givet, at Skriftet „Bergens Fundats“ er ældre end 1568. Undersøger man derefter Skriftet selv efter indre Kriterier, bliver man strax opmærksom paa, at Skriftets Hovedhelt er Christofer Walkendorf og dennes Virksomhed mod de tyske Haandværkere. Skriftet slutter med Haandværkernes Udvandring til Tyskland Sommeren 1559 og de tyske Kjøbmænds Løfte om ikke at holde Haandværkere paa Bryggen (22 Juli 1559), og der findes i de ægte Stykker ikke et eneste
