Juli s. A. Men hvorfor er den foregaaet i Trondhjem? Da Erkebiskopen i Februar befandt sig i Halmstad, kunde han paa Hjemveien have lagt Veien over Oslo og krone Kongen der, hvor denne ogsaa kom allerede i Juni s. A. Men det skede ikke, og altsaa maa Erkebiskopen have aftvunget Kongen et Løfte om at komme til Trondhjem for at krones. Hensigten er her ganske tydelig at skabe en Tradition for Trondhjem som Kroningsstad og vel tillige at gjøre Kongedømmet afhængigt af „St. Olaf“ og hans Kirke, d. v. s. Erkebiskopen. Man mindes herved uvilkaarligt, at Erkebiskop Gaute, som havde erhvervet tilbage den tabte Myntret for Nidaros og virkelig slaar Mynt, lader sine Mynter bære Omskriften „Sanctus Olaus Rex“ og føre den norske Løve.
Kroningen i 1483 blev den sidste i Trondhjem indtil 1818. Det fortælles i Samtiden, at den unge Kristian II, medens han var Regent i Norge for sin Fader, to Gange forsøgte at faa Erkebiskop Gaute til at krone ham i Faderens levende Live, første Gang i Trondhjem (1507), anden Gang i Bergen (1509), men at Erkebiskopen begge Gange modsatte sig hans Ønske. Da Kristian siden som erkjendt Konge skulde krones i Norge, lod han Erkebiskop Erik kalde til Oslo, og Erkebiskopen adlød. Derved blev Traditionen atter brudt, og Haabet om Kirkens politiske Magt over Kongedømmet maatte ogsaa snart opgives.
Kroningerne i Trondhjem i 15de Aarhundrede synes at have udviklet en Theori om Trondhjem som Norges Kroningsstad. Absalon Pedersen fortæller i sit Skrift Om Norriges Rige (1567), at i Trondhjem „haver altid Kongerne i Norges Rige været kronede indtil paa denne Dag“, og at „det Sted, paa hvilket Kongerne blev kronede“, fandtes paa Domkirkens Kirkegaard. I
