hvor en retvis Konge bør vælges og krones, som er i Trondhjem“.
Dette er aabenbart en unøiagtig Gjengivelse af Landsloven, som befaler, at Kongevalg skal foregaa i Nidaros, og derpaa ganske kort omtaler Kroningen uden at nævne noget Sted. Men i den historiske Situation i 1449 laa der bydende Momenter nok til at lade Kroning foretage i Forbindelse med Valget: Karl havde som svensk Konge ladet sig krone Dagen efter Valget, og det maatte da for hans norske Tilhængere frembyde sig som en Nødvendighed for at opretholde Rigernes lige Ret ogsaa strax at foretage en Kroning i Norge. Da baade Haandfæstningen (som er skrevet paa norsk) og Valgmanifestet aabenbart er blevet til under Erkebiskop Aslaks Indflydelse[1], synes det fornemmelig at være ham, som har villet give Valget og Kong Karl den kirkelige Vielse, og derved faldt det jo af sig selv, at Kroningen er foregaaet i Trondhjem Erkebiskop Aslak har jo ogsaa benyttet Leiligheden til at fornye Kirkens Krav paa tidligere erhvervede Rettigheder, særlig Tunsberg-Compositionen, idet han lader Kong Karl love, at „Kirken og Kirkens Formænd og alt Klerkeriet skal nyde og frit bruge alle de Privilegier, som gode Konger her i Norge har givet, og ei skal vi eller vore Mænd blande sig i deres Domme eller trænge nogen Klerk ind i nogen Kirkens Indtægt eller bevare os med dem yderligere, end de gamle Compositiones forklare, som er gjort mellem Kongedømmet og Kirken i Norge“.
- ↑ Det kan nemlig bevises, at Kong Kristians Haandfæstning af 2. Juli 1449 (hvoraf naturligvis Erkebiskopen havde et Exemplar) er lagt til Grund for Redaktionen af Karls Haandfæstning, men med talrige Forbedringer til Norges, de indfødte Høvdingers og den norske Kirkes Fordel.
