muligt, at den Hyldingstribune („grádur“) paa Kristkirkens Kirkegaard, som omtales i de følgende Aarhundreder, er indrettet til disse Leiligheder. Herfor citeres i Almindelighed et Indskud i Flatøbogen, skrevet ca. 1387; men det bør dog erindres, at den der optagne Saga om Magnus den gode og Harald Haardraade først er skrevet i Slutningen af 15de (ikke 14de) Aarhundrede, saa at disse Grádur ikke behøver at være ældre end 1449.
I Aaret 1449 foregik der som bekjendt i Norge to stridende Kongevalg. 3. Juni 1449 valgte Rigsraadets Flertal i Oslo den danske Kong Kristian til Konge, og Valget stadfæstedes i Marstrand 2. Juli; da baade Landsloven og Hirdskraa fastsatte, at ved Kongestammens Uddøen Valg og Hyldning skulde foregaa i Nidaros paa et almindeligt Rigsmøde, har Rigsraadet aabenbart betragtet Valgene i Oslo og Marstrand for foreløbige, og Dagen efter Valget udstedte derfor Rigsraadet (eller dets Flertal) Breve til Almenheden om et Rigsmøde i Nidaros til Sommeren 1450, og Almuen anmodedes om at vælge sine Repræsentanter paa vanlig Vis. I dette Brev (D. N. III no. 806) er der ikke Tale om nogen Kroning[1] i Nidaros, men kun om Hyldning og Kongeed efter Forgjængernes Vis („hans Naade vil komme til Trondhjem ... og der da efter Norges Lov fuldbyrde med hans Ed og alle andre Stykker, som værdige Konger i Norge før ham gjort have“).
Imidlertid virkede ogsaa det andet Parti, som ønskede den svenske Kong Karl til norsk Konge. Under Indflydelse af to sendebud fra Kong Karl, Erkebiskop Aslaks Svoger Johan Molteke og hans fjærnere Besvogrede
- ↑ Saa har Daae opfattet Ordene (Christian den førstes norske Historie. S. 29).
