Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Fjerde Bind.djvu/317

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

har man Navnet i Ental, vistnok fordi her sigtes til den bratte Væg, hvormed Sotenes ender, og som har givet den indenfor liggende Gaard Wägga dens Navn. Det maa dog vel antages, at Veggrinn her ikke betegner Fjeldvæggen selv, men Ankerpladsen udenfor den; ellers vilde Brugen af Præpositionen ór blive uforklarlig.

Haakon Haakonsens Saga Kap. 311 (Fornm. s. X 111). Oddr af Sjolltum nævnes her som den ene af de tre Mænd, der i 1261 vendte tilbage fra Grønland med Budskabet om, at Landet havde underkastet sig Norges Konge.

Munthe mener[1], at Gaarden, hvorefter denne Mand nævnes, maa være Skjold i Birkeland Sogn ved Bergen, hvoraf den forhenværende Skjold skibrede havde Navn. Munch[2] tiltræder denne Mening.

Her kan med Grund indvendes, at en Gaard, som i 13de Aarh. hed Sjoltar eller Sjoltir (eller mulig Sjaltar, Sjaltir), i Nutidens Udtale nødvendigt maatte have bevaret t-Lyden; men Navnet paa Gaarden i Birkeland S. udtales nu Sjelle[3].

Munthes Formodning kan derfor ikke være rigtig. Jeg tvivler ikke om, at Odds Gaard er det nuværende

  1. III 362.
  2. NFH. e 381, jfr. Beskr. 117.
  3. Maa svare til Skildi, Dativ af Skjöldr. Dette forekommer ogsaa i Ryfylke (i Middelalderen skr. á Skildi DN. V 259. IV 669. Mon. hist. Norv. LII), hvor det nu er blevet Sognenavn. Det er Appellativet skjöldr (et Skjold), anvendt som Stedsnavn. Gaarden ved Bergen har stadigt lige fra 16de Aarh., da den tilfældigvis først findes nævnt, været skrevet med Sk–, undtagen i den allersidste Tid, da man har begyndt at skrive Sjold, paa Grund af den falske Identifikation med Sagaens Sjoltum.