ningsgildet, bestemte sig til at holde dette i „et stort Hus, som han havde ladet bygge út undir Knǫrrum“, for at bruge det som Skibsnaust.
I ældre Udgaver findes trykt knǫrrum; man forudsatte, at Ordet her var Appellativ. Saaledes opfattes det ogsaa i Aalls Oversættelse[1]: „et stort Hus, som Kongen havde bestemt til Hus for sine Knerrer“.
Denne Oversættelse lader sig ikke forsvare sproglig, og Stedet lader sig overhovedet ikke oversætte, om man tager knǫrrum som Appellativ. Udtrykkets Form peger bestemt paa, at undir Knǫrrum er en Stedsbetegnelse og sigter til et Sted i det gamle Bergen. Det er derfor visselig med Føie, at de nyere Udgaver, Ungers i Konunga sǫgur og Vigfussons[2], have givet Ordet som Egennavn og betegnet det som saadant i Registrene[3].
Det Sted, som kaldtes undir Knǫrrum, sees at have ligget i Nærheden af Kongsgaarden og Kristkirken, og langt ude paa denne Kant, siden det heder út undir Kn.; at fastsætte dets Beliggenhed nærmere er maaske nu ikke muligt.
Haakon Haakonsens Saga Kap. 286 (Fornm. s. X 66–68). Et Par af de Steder i Halland, som nævnes her i Anledning af Nordmændenes Herjetog i Landskabets Kystegne i Sommeren 1256, ere nu bestemte rig-
- ↑ III 325.
- ↑ Vigfussons Indfald (se de i Registret i Corpus poeticum boreale II S. 682 anf. Steder og Antydningen i Registret til Haakons Saga), at det samme Sted skulde være ment af Sigvat Skald paa to Steder i hans bevarede Digte, synes lidet heldigt, da jo Bergen ikke existerede i Sigvats Tid.
- ↑ Munchs Udtryk i NFH. e 28 „nede ved Landingsstedet“ beror maaske paa en lignende opfattelse af Sagaens Ord.
