„en af de falske Etymologiseringer, som have været saa hyppige i de senere Aarhundreder“. Det er sandt nok, at mange saadanne Etymologier have været forsøgte, men de pleie kun at faa Indflydelse paa Navnenes Skriftform, ikke paa Almuens Udtale, og det er af flere Grunde lidet troligt, at selv meget overfladiske Etymologi-Fabrikanter kunde falde paa at omgjøre Elgjarnes til Ildjernet.
Jeg tror derfor at maatte anse det som sikkert, at disse to Navne ikke have noget med hinanden at gjøre. Mindre sikkert er det kanske, hvor Elgjarnes i Virkeligheden er at søge. Efter Sagaens Ord maa det have ligget ved Fjorden noget udenfor Oslo, men rimeligvis indenfor Drøbak. Jeg kjender intet Sted paa denne Strækning, hvis Navn kunde svare til det gamle, Elgjarnes, end Elnes udenfor Arnestad i Asker, hvor der er Havn. Man vil maaske indvende, at dette Gaardnavn nu udtales med -ll- (saa har jeg ialfald faaet opgivet), ikke med „tykt“ l, som man skulde vente, naar Elgjarnes var den oprindelige Form. Men der foreligger ogsaa andre Stedsnavne, hvori gammelt lg foran et med Konsonant begyndende 2det Led er gaaet over til ll: Heltorp i Ingedal i Skjeberg (udt. Hælltørp) = Hælghæþorp RB. 510; Elset paa Byneset (udt. Ællseten) = Elgesætr AB. 59.
Haakon Haakonsens Saga Kap. 141 (Fornm. s. IX 386). Efter at Kongen havde tilbragt Julen 1225–1226 i Tønsberg, drog han strax efter Jul (altsaa i Januar Maaned) til Bergen og efterlod 100 Mand som Besætning paa Berget i Tønsberg under Befaling af Gunnbjørn Jonsbroder. Kongen blev liggende 7 Nætter í Hvǫlum; her kom Gunnbjørn til ham og meldte, at Besætningen
