Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Fjerde Bind.djvu/291

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Former, d. v. s. hvoraf en af disse kunde antages at være fremkommen ved Forvanskning.

Haakon Haakonsens Saga Kap. 60 (Fornm. s. IX 296). Da Kongen og Jarlen med en stor Flaade i Slutningen af Septbr. 1220 drog fra Bergen til Viken for at møde Ribbungernes stærkt voxende Magt, maatte de efter at have seilet forbi Jæderen i haardt Veir ligge en halv Maaned veirfaste í Lykri. Da der blev Mangel paa Levnetsmidler og Folkene begyndte at knurre over det lange Ophold, blev det besluttet, at Kongen skulde vende tilbage til Bergen med Storskibene og Jarlen fortsætte Reisen til Viken med de smaa. Det nævnes, at Kongen paa Tilbageveien til Bergen mødte Biskop Henrik af Stavanger i Egersund.

Man har været i Forlegenhed med Stedsnavnet í Lykri, som af Sagaen sees at maatte søges østenfor Egersund, men sandsynligvis ikke ret langt østenfor. Man har gjettet, at det kunde være Løgevig i Sogndal Pgd.[1]. Dette Navn passer dog ilde til den i Sagaen givne Form, og der findes et Sted, hvis Navn lydlig ganske svarer til dette; det er hidtil blevet overseet, fordi det ikke har været navngivet paa Karterne. Det er Løgre, ogsaa skrevet Lygre, en liden smal Fjord, som skjærer sig ind i Landet strax østenfor det søndre Indløb til Egersund[2]. Da Fjorden er grund, er det vel sandsynligt, at den kongelige Flaade har ligget ved dens Indløb, i en endnu benyttet Havn, som nu kaldes Skivoldvig[3].

  1. Kraft Beskr. Munthe III 228. Munch Beskr. 125.
  2. Findes paa det 1896 udgivne Kystkartblad Nesvaag–Ogne. Jfr. Norges Land og Folk XI 216.
  3. Den norske Lods III 105.