Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Fjerde Bind.djvu/287

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

efter kom Kongen tilbage med stor Magt for at bringe Bønderne til Lydighed og mødte dem „inn við Vágsbrú“, hvor Forlig blev sluttet. Sommeren 1214 blev paa Grund heraf kaldet „Vaagsbrusommeren“.

Istedetfor Raumathing har Flatøbogen[1] Runathing. De islandske Annaler, som omtale Sagen i Korthed ved Aar 1213, kalde Thinget dels Raumathing[2], dels Raumathing[3]. Ogsaa Vágsbrúarþing nævnes i de samme Annaler[4] ved 1214.

Dette Thing, hvis Navns Form altsaa bliver noget usikker, forekommer ikke ellers. Munthe[5] gjettede, at det har været holdt paa Rones i Beitstaden. Denne Gaards Navn skrives 1336[6] Runes; hvis Formodningen var rigtig, maatte man holde sig til Læsemaaden Runathing og antage, at Gaardnavnets oprindelige Form havde været Runanes. Man kan dog neppe give Munthe Ret i, at Rones skulde være bekvemt liggende Thingplads for en videre Omegn, og Runathing er, som oplyst, en svagt hjemlet Læsemaade.

En anden Forklaring af Navnet, der er henkastet af Munch[7] som en løs Gjetning, synes heller ikke antagelig. Den gaar ud paa at læse Raurnathing eller Rǫrnathing, hvorefter Thinget skulde være holdt i Bygden Røren (Salberg Sogn, Inderøen). Men denne Bygds gamle Navn er Ryr, Ryrin[8], hvoraf ikke kunde dannes

  1. III 12 i Udgaven. Læsningen maa dog efter den af Udgiverne tilføiede Anmærkning ikke være fuldt sikker.
  2. S. 183 og 478 i Storms Udgave.
  3. S. 124.
  4. S. 124. 183.
  5. III 209.
  6. DN. V 96.
  7. NFH. d 553 not. 2.
  8. DN. II 226. 288.