Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Fjerde Bind.djvu/285

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

stillingen gjør ikke Indtrykket af at være særlig vel ordnet og klar og heller ikke af at hvile paa noget nøiere Kjendskab til Stedforholdene. Man kan saaledes ikke afvise Muligheden af, at den Episode i Reisens Besværligheder, hvortil dette Stedsnavn er knyttet, i Virkeligheden kan høre hjemme længere henne i Reisen. Det bliver derved vanskeligt nok at bestemme Navnet.

Munthe[1] mente at have fundet det i Nardalen i Os Sogn i Tolgen, en Sidedal, som her kommer ned til Glommen fra Øst, og Munch sluttede sig først[2] til denne Mening. Efter Beliggenheden kan det vel til Nød være muligt at tænke paa dette Sted; man maatte da forudsætte, at de Reisende havde forvildet sig ind i Nardalen istedetfor at følge Glommen. Navneformen lægger dog afgjørende Hindringer i Veien. Nardalens Navn er dannet af dens Elvs Navn, der nu i Egnens Udtale lyder Nøra, med Mellemlyd af aa og ø og med Enstavelsesbetoning. Naar saa er, bliver det neppe muligt sproglig at bringe disse Navne sammen med det gamle Nafardalr, hvad enten man i dette Navns første Led ser Genitiven af et Elvenavn Nǫf, eller man tænker sig det at være Ordet nafarr (Naver, Bor), der jo oftere findes brugt som stedsnavn (om Fjeldtoppe og om langt udskydende Tanger).

Senere[3] søgte Munch Stedet ved Næversjøen, der ligger oppe i Fjeldet en god Mil i NØ. for Lillehammer. Fra denne Sø gaar Elven Nævra ret mod Syd ned i

  1. III 205.
  2. Beskr. 139, 140. De to Stedsnavne i Nardalen, som M. her anfører, Nafarbúðvollr og Hvílvangr, ere, som mange andre gamle Navneformer i „Hist. geogr. Beskr.“, Frihaandsdannelser af M. selv, uden Hjemmel i gamle Kilder.
  3. NFH. d 485 f.