brudt op fra Bergen. Da Jarlen kom seilende, laa Baglerne við Markarholminn; de roede igjen nordover, da de saa ham, og stevnede i Veien for ham indenfor Langøsund (ved Langøen, omtrent midt paa Averøens ydre Kyst). Jarlen lagde til i Sveggjaðarsundi (indenfor Øen Sveggen nær Averøens Nordspids). Da han fik Øie paa Baglernes Skibe, fandt han sig ikke stærk nok til at modtage en Kamp og greb derfor Flugten nordover til Hamrasund (nu Hammersund, Indenskjærsleden langs den søndre Del af Tusterens Udside). Birkebeinerne seilede derfra ud paa Fjorden til Edøen og fik saa stor Fordel af en opkommende vestlig Vind, at Baglerne opgav Forfølgelsen.
Den udførligere Form af Sagaen, som nu kun haves i Peder Claussøns Oversættelse, synes at have havt en noget afvigende Fremstilling, men den er saa stærkt afkortet i Oversættelsen, at den ikke giver nogen Veiledning.
Det eneste Stedsnavn her, som ikke før er sikkert bestemt, er Markarholmrinn. Den sees at ligge længere syd i Leden end Langøsund, men ikke særdeles langt fra dette.
Sandsynligvis er det Marholmen, som efter Kystkartet ligger nær Fastlandet omtrent ret i S. for Kvitholmens Fyr[1].
- ↑ Hvis dette er rigtigt, slaar Munchs Gisning (NFH. d. 498 not. 1) altsaa til: „sandsynligvis en af Smaaholmerne strax østenfor Stemshesten“. Den af Munthe (III 155) foreslaaede Mandsholme udenfor Vevang i Kvernes Pgd. har sproglig ikke andet tilfælles med Markarholmr, end at begge Navne begynde med M, og den synes at ligge vel langt ind fra Leden til at passe her.
