Det er klart, at der i denne Fortælling, formodentlig
ved Forkortning af den, maa være udfaldet et ikke
ganske uvæsentligt Led: at Baglerne med sine Skibe forlade
Tønsberg, da de erfare, at Sverres Flaade er i Nær-
heden, og at de allerede gjennem Tønsbergfjorden ere
naaede udenfor Vrængen, da Kongen kommer ud af
Sundet fra den anden Side. Forøvrigt er der flere Steder
i Fortællingen, som kunne trænge til at bestemmes noget-
nøiere end hidtil skeet[1].
Det eneste Hafsteinssund, som kjendes paa disse Kanter, er det i Tanum Sogn i Bohuslen (omtalt ovfr. S. 259). Om dette kan dog ikke være Tale her, hvis Sagaens Fremstilling er i Orden; efter den maa Hafsteinssund nødvendigt søges paa Vestsiden af Kristianiafjorden, men østenfor Vrængen, altsaa vistnok ved Østsiden af Tjømø[2]. Hvilket af de her værende Sund der kan være ment, lader sig ikke gjette. Man fristes dog stærkt til at formode en Feil i Sagaens Text, som den nu foreligger, og tænke sig, at her oprindelig har været- sagt, at Sverre tidligere paa denne Reise, før det i Begyndelsen af Kapitlet fortalte Tog ind i Skjebergkilen, og medens han laa i Hafstensund paa Bohuslenskysten, havde spurgt Baglernes Skibsrustninger i Tønsberg.
- ↑ Navnene ere tildels stærkt forvanskede i Haandskrifterne, men lade sig visselig med Sikkerhed rette, som ovenfor gjort i Gjengivelsen af Sagaens Fremstilling.
- ↑ Munch (NFH. d 376 not. 2) vil sætte Navnet i Forbindelse med det i RB. 55 nævnte Hásteinar i Sandeherred. Denne Gaard kjendes ikke nu, og man ved ikke, hvor i Sandeherred den har ligget. Imidlertid kan efter Sammenhængen i Fortællingen, som ovenfor udviklet, Stedet paa ingen Maade søges saa langt vest som i Sandeherred.
