Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Fjerde Bind.djvu/263

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest


Sverres Saga Kap. 114 (Fornm. s. VIII 274). Brísteinn her maa være Feil for Þrísteinn, se Hist. Tidsskr. 3 Række II S. 426.

Sverres Saga Kap. 130–132 (Fornm. s. VIII 304 ff.). Her fortælles om Sverres første Møde med Baglerne, nordlig i Bohuslen, i 1196, strax efter at Baglerpartiet var stiftet i Danmark. Baglerne, der kom fra Danmark, standsede i Salteyjarsundi. Sverre, som laa í Seimsfirði, kom snart i Berøring med dem, og der fortælles nu om en Række af mindre Sammenstød, og fortælles paa en saadan Maade, at de to fiendtlige Flaader nødvendigt maa forudsættes at have ligget ganske nær hinanden. Der nævnes derved intet Sted, hvis Navn nu kan identificeres, uden Hásteinn, som med Rimelighed kan antages at være en Forvanskning af Hafsteinn, nu Hafsten, Ø ved Indløbet til Seimsfjorden. Under Fortællingen siges udtrykkelig (Kap. 131), at Sverre fremdeles laa i Seimsfjorden. Kongen, hvis Styrke er langt underlegen, opgiver tilsidst Kampen og seiler, uden Hindring fra Baglernes Side, nordover for at begive sig til Bergen; han lader de af hans Folk, som vare faldne i Fegtningerne her, begrave i Kirken í Salteyjarsundi.

Her er aabenbart Forvirring i Sagaens Fremstilling. Der kan paa dette Sted ikke være Tale om noget andet Salteyjarsund end det ovenfor (S. 246 ff.) nævnte, mellem Saltön og Tjernön søndenfor Strømstad, og Seimsfjorðr er den nuværende Sannäsfjord i Tanum Sogn, ved hvis Bund der er en Gaard Säm[1]. Denne Fjords Munding ligger over en Mil, maalt i ret Linie, søndenfor Saltøsund. Da der ikke siges noget om, at Baglerne have

  1. Nævnt i RB. 387.