Det samme Knarrarskeid forekommer ogsaa i HHS[1].
Kong Haakon drog i Febr. 1240 fra Bergen til Nidaros.
Da han seilede nord over Knarrarskeid (norðr um Knarrarskeið[2]),
fik han hvast Veir og Snefog og maatte
derfor søge Havn ved Sandstad[3]. Paa dette Sted er der
ingen væsentlige Afvigelser i Haandskrifterne.
Knarrarskeid kjendes ikke nu. Ved at sammenholde de to anførte Steder, hvor det nævnes, kan man neppe faa andet ud, end at det maa være et Stykke Farvand i Trondhjemsleden paa Strækningen mellem Edøen og Sandstad, søndenfor Hitteren. Til denne Opfatning forekommer ogsaa Betydningen af skeið mig at passe godt.
I ethvert Fald maa vistnok de tidligere Forsøg paa at stedfæste Navnet betragtes som mislykkede. Øen Hevnskjel, som Kraft[4] helst vil tænke paa, ligger ligeoverfor Sandstad, altsaa for langt ind; et med skeið sammensat Navn vilde vel heller ikke være noget passende Ønavn. Munthes Mening[5], at Knarrarskeid skulde være Oterholmene ved Nordvestsiden af Edøen, fortjener ingen Opmærksomhed; Stedet ligger for nær Edøen, og det svarer i Virkeligheden ilde til den Beskrivelse, Munthe giver af det. Munch[6] søger Knarrarskeid ved Gaarden Knarvik i Solemsundet, mellem Tusteren og Solskjel. Den Navnelighed, som har bragt Munch ind paa denne Tanke, beviser i sig selv intet, og han maa, for at kunne fastholde den, følge Flatøbogens Text i Sverres Saga,
