Det kan ikke være den i Sverres Saga nævnte, i
1178 dræbte Serk selv, som har givet Sjømæling til Erkestolen;
det maa have været en meget yngre Navne at
ham af samme Slægt. Jordebogen (fra c. 1440) pleier
ikke at nævne Givere med Navn, uden de have levet i
forholdsvis nær Tid; desuden omtaler HHS.[1] ved 1220
og endnu 1239 en Andres af Sjaumælingum; denne Gaard
maa altsaa antages dengang endnu at have været privat
Eiendom.
Sverres Saga Kap. 32, 33 (Fornm. s. VIII 82–84). Paa seilads sydover fra Nidaros Vaaren 1179, kort før Slaget paa Kalvskindet, møder Sverre nordenfor Stad Kong Magnus og Erling Jarl, der komme fra Bergen. Sverre maa, da Modpartiet har stor Overmagt, redde sig ved at søge ud tilhavs, og det lykkes, da en tæt Taage kommer ham til Hjælp. Paa sin videre Vei nordover erfare Magnus og Erling, at Sverre har seilet ind fra Havet søndenfor Edøen og videre nordover til Knarrarskeid (norðr at Knarrarskeiði). Derved lykkes det ham at komme først til Nidaros.
Saaledes staar der i det Haandskrift, som Udgaven i Fornm. s. følger. I de øvrige Haandskrifter ere Udtrykkene lidt afvigende, hvor der tales om Knarrarskeid. I Eirspennil[2] siges: „ind fra Havet forbi Smølen“, uden at Knarrarskeid nævnes. Skaalho1tsbogen: „ind fra Havet ved Smølen, mellem denne og Edøen, og videre nordover til Knarskeid“. I Flatøbogen[3]: „ind forbi Edøen og videre sydover (norðan) til Knarrarskeid“.
