vinde hende Læserens Velvilje, kan hun aldrig komme til at staa for os anderledes end i et Skyggerids.
Som ganske ung forlovedes og giftedes hun med Kong Haakon, der naturligviis havde kjendt hende fra hendes tidligste Aar, men alene af politiske Grunde og, som Sagaen udtrykkelig beretter, kun modstræbende fæstede hende som sin Brud; hun var jo ogsaa dengang et lidet Barn. Under Forlovelsestiden havde Haakon Frillen Kanga, der fødte ham to Børn, der siden færdedes ved Hoffet. Efter Ægteskabet kjendes vistnok intet Spor til Utroskab fra Haakons Side, men det er dog paafaldende, at, da han 1263 laa paa Dødsleiet i Kirkevaag, fandt hans fortroligste Venner Grund til at gjøre ham det Samvittighedsspørgsmaal, om Magnus var hans eneste gjenlevende Søn.
Om Kongeparrets Samliv efter Brylluppet faar man ikke meget at vide. Der kjendes dog fra den første Tid efter dette et lidet interessant Træk, der synes at tyde paa et gladere Hofliv, end man maaskee skulde forestille sig det i Ribbungefeidens Tid. I 1226 lod nemlig Kongen en „Broder Robert“[1] oversætte – aabenbart til Hoflecture – den romantiske Fortælling om Tristan og Isönd. Selv om det unge Par efterhaanden havde fattet gjensidig Hengivenhed, og Børnene kunne have dannet et stærkt Baand mellem dem, er det dog under alle Omstændigheder klart, at Margretes Stilling maa have været overordentlig vanskelig og have stillet svære Krav til hendes Sjelsstyrke og Standhaftighed. Thi de første fjorten Aar af hendes Ægteskab hengik under bestandige Rivninger mellem hendes Mand og hendes Fader, og hvert Øieblik saa det ud til, at en ny Borgerkrig mellem disse skulde
- ↑ Navnet er engelsk, og man kunde derfor tænke paa Lyse Kloster, der stod i stadig Forbindelse med sit engelske Moderland.
