Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Fjerde Bind.djvu/215

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

nemlig for egen og Sønners Levetid (men ikke for disses Efterkommere) Patronatsret til tre desværre ikke navngivne Kirker i Stavanger Stift;[1] jeg seer forøvrigt her den sandsynlige Grund til, at siden hele fire Kirker sammesteds bleve kongelige Capeller. Men, hvad der her kommer an paa, disse Besiddelser have, som jeg formoder, været nedarvede fra Hertuginde Ragnhilds her antagne Bedstefader, Jon af Randaberg, der i Tilfælde altsaa vilde være Dronningens Oldefader.

Kong Haakons og Dronning Margretes Børn fik Navnene Olaf, Haakon, Magnus og Christina. Olafs og Haakons Opkaldelse er ikke vanskelig at see; den første hedte aabenbart efter Landshelgenen, den anden efter Haakon Sverressøn. Magnus er sandsynligviis opkaldt efter Kong Sverre, der jo havde antaget dette Tilnavn, men Dronningen kan gjerne dermed have havt sine egne Tanker. Men nu Christina Haakonsdatter? Hun kan ikke lettelig have hedt efter Fru Christina, Haakon Galens Frue; thi hende har Kong Haakon neppe erindret med særlig kjærlige Følelser, heller ikke efter Christina Sverresdatter. Men antage vi hende opkaldt efter Fru Christina Sigurdsdatter, efter min Formodning Dronningens Stammoder, synes dette at have ikke liden Rimelighed for sig. Tingen er, at Haakon selv maatte gaa mange Generationer op i sit Slægtregister, inden han kunde finde en fyrstelig, altsaa til Opkaldelse egnet Stammoder. Hans Moder Inga var en Frille, hans ubekjendte Farmoder ligesaa, hans Oldemoder var Gunhild, Sigurd Munds paastaaede Frille, dennes Moder igjen Thora, Harald Gilles Frille, atter Harald var Søn af en (keltisk)

  1. Dipl. Norv. VIII. No. 6. Kgl. Capeller i Stiftet vare Avaldsnes, Sørbø, Eikundasund og Huseby paa Lister. Men hvilke tre af de fire Margrete har besiddet, kan ikke siges.