Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Fjerde Bind.djvu/212

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Brud, vare ikke mange. Borgerkrigen havde kun i altfor høi Grad tyndet det norske Aristokratis Rækker. Blindheims-Ætten paa Søndmøre kan man neppe tænke paa, da den var i altfor nært Slægtskab med Skule. Et Øieblik var jeg tilbøielig til at tænke paa Baglerkongen Philippus’s Frændskabskreds. Et Giftermaal for Skule Kongsbroder i dennes Æt vilde paa en ikke upassende Maade have modsvaret Philippus’s egen Forbindelse med den fornemste Dame i Birkebeinernes Leir, Christina Sverresdatter. Virkelig seer man ogsaa, at Baglerne, da Kong Inge var død, foresloge en Deling af Norges Rige, ikke mellem Philip og den unge Haakon Haakonssøn, men mellem Philip og Skule, hvad der forøvrigt vilde staa i en vis Harmoni med den Thronfølgeorden, der var etableret under Magnus Erlingssøn, og som Biskop Nikolas, Philippus’s Leder, vistnok holdt paa. Det er ogsaa paafaldende, hvilket Venskab der var mellem Skule og Philippus’s Broder, Hr. Andres Simonssøn, der før sin Død lod skrive et varmt Brev til Jarlen og testamenterede ham nogle af sine bedste Klenodier. To af Skules Døtres, Margretes og Ingerids, Navne gjenfindes ogsaa i Biskop Nikolas’s og Philips Familie. Men en saadan Gjetning savner dog virkelige Støttepunkter, ja Sagaen siger jo udtrykkelig at man i 1217, da ogsaa Skule gjorde Tilnærmelser til Baglerkongen, herom bemærkede, at “han søgte Venskab der, hvor der altid havde været Fiendskab at vente“. Saa vilde det ikke have hedt, om der havde været Svogerskab tilstede.

Det har under mine fortsatte Meditationer angaaende Fru Ragnhild ikke lykkedes mig at udfinde, hvem hendes Forældre med Rimelighed kunde tænkes at være. Men jeg mener dog at have fundet endel Indicier, af hvilke