Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Fjerde Bind.djvu/211

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

enig med ham i Resultatet, saa er det paa andre Præmisser. Storm[1] argumenterer nemlig for, at Nikolas Kuvung skulde være for gammel til at have en Datter, hvis Alder kunde passe for Skules Frue, men Nikolas døde i Følge de islandske Annalers Vidnesbyrd først 1217, og Ragnhild maa være gift saa tidlig, at hendes Fødsel ikke kan sættes længere ned i Tiden end til sidste Decennium af det tolvte Aarhundrede. Ragnhild af Giske behøver overhoved ikke, som Storm mener, at være “en Menneskealder ældre end Skule“, skjønt hun meget gjerne kan have været det, da vi overhoved intet vide om hende udenfor det blotte Navn. Naar ogsaa jeg maa opgive i Ragnhild af Giske at see den senere Hertuginde, da holder jeg mig først til, at hun og Skule efter middelalderlige Forestillinger vare nær beslægtede, idet Ragnhild nedstammede i tredie og Skule i fjerde Led fra Skofte i Giske, og at den indtil Innocents III’s Lateranconcilium gjeldende Ret forbød Ægteskab mellem Slægtninge lige indtil sjette Led. En Dispensation vilde i det mindste have været nødvendig. Skulde derhos Ragnhild af Giske have været Dronning Margretes Moder, vilde hendes Brodersøn Peter Paalssøn, der i 1247 ved Kong Haakons Kroning var den tredie i Anciennetet blandt de fremmødte Lendermænd, rimeligviis have spillet en mere fremskudt Rolle i Ceremoniellet, hvad han dog ikke gjorde. Det er heller ikke sandsynligt, at Slægtregistrene i Fagrskinna, der jo netop angaar de to Ætter af Giske og Rein, skulde have undladt at gjøre opmærksom paa denne nye og mærkelige Forbindelse mellem disse, ifald den virkelig havde existeret.

De andre Ætter, inden hvilke en saa fornem Mand som “Skule Kongsbroder“ kunde tænkes at have søgt sin

  1. Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger 1875. S. 97.