Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Fjerde Bind.djvu/189

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Arvingen. Thi var det i og for sig ærgerligt, om Godserne skulde tilfalde en norsk Adelsmand, blev det det jo dobbelt, naar denne Adelsmand var Haldens tapre Forsvarer i sidste Krig!

Det ligger saaledes overordentlig nær at antage, at Fru Margrete har været Gjenstand for en stærk Pression, og dette bestyrkes, naar man læser, at en af de to svenske Mænd, der til Vitterlighed undertegnede hendes Testamente, var den bekjendte General Rutger v. Ascheberg.

Dette Testamente er udstedt paa Sundsby allerede 22de Januar 1664. Man seer, at der er blevet smedet, mens Jernet var varmt. Det er forfattet paa Dansk og gaar ud paa, at Fru Margrete „med fri Vilje og velberaad Hu og Sind“ samt „efter min salig Søns egen Begjæring“ for sig og sine Arvinger, fødte og ufødte, bortgiver og forærer sine Hovedgaarde Sundsby og Aaby med alt det Jordegods, som ligger til disse Sædegaarde, til H. K. Maj. „Akademi[1] eller Gymnasium udi Gottenborg og til den studerende Ungdom i Bahuslen“. Det formodes, at Donationen, der dog først skulde træde i Kraft ved Giverindens Død, vilde være tilstrækkelig til 30 Disciples fri Underholdning.

Legatets senere Skjebne har paa dette Sted mindre Interesse. Ved den strenge Reduction i Carl XI’s Tid befandtes en Deel af Godset at kunne vindiceres Kronen, men Stiftelsen fik beholde det, dog saa, at dens Virksomhed nu udvidedes ogsaa til Studerende fra Halland. I lang Tid vare imidlertid Godserne bortforpagtede paa en saadan Maade, at de i Virkeligheden mere kom for-

  1. Muligheden af et Universitets Oprettelse i Göteborg synes altsaa at være forudsat.