Egnene ved Loire, fik Iver Dyre Tilladelse til at slutte sig til Prindsens Følge og ledsagede ham til Richelieu, hvor de skiltes ad. Det var Iver Dyres Plan at drage til Spanien, Italien og Tydskland, men han kom ikke længere end til den dengang saa stærkt besøgte Universitetsstad Montpellier. Her blev han syg den 25de Juni 1663, og Sygdommen blev snart saa betænkelig, at han ønskede at modtage Sacramentet for at berede sig til Døden. Efter nogen Betænkelighed lod han sig betjene af en calvinsk Præst og døde kort efter 14de August 1663 18 Aar 9 Maaneder og tre Dage gammel. De, der vare tilstede, da han udaandede, vare, foruden Hovmesteren og en Tjener, en Apotheker samt en Nils Madsen fra Frederiksstad i Norge, om hvis Stilling ikke nærmere Oplysning haves.
Ifølge Hr. Anders Hartvigsøns Ligprædiken over Iver Dyre (Göteborg 1665), som er Kilden til, hvad vi have anført om hans Udenlandsreise, bad den unge Mand under sin Sygdom, da han forudsaa sin snare Død, sin Hovmester “om at udkaste ham et Brev, som han vilde skrive til sin kjære Moder“. Den første og vigtigste Post heri var: „at hans kjære Moder vilde skifte en Deel af sit Gods eller en Sum Penge, hvormange, hun selv bedst syntes, hvoraf Renterne kunde gives aarligen til nogle fattige Skolebørn og studerende Ungdom i Baahus Len efter hendes Død, hende og hannem til en evig Ihukommelse.“ Videre udbad han sig, at der maatte udbetales 300 Rdl. til Fattige og Huusarme i Anledning af et Løfte, han havde gjort „i Havsnød“, altsaa vistnok paa Reisen fra Christiania til Holland; endvidere ønsker han, at ovennævnte Hovmester, Dr. Hans Blichfeld, skulde have 2000 Rdlr. som Discretion for hans paa Reisen beviiste store Flid og Troskab.
