Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Fjerde Bind.djvu/178

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

sammen med en vistnok i sine unge Aar bortreven Broder Maurits i Sorø adelige Latinskole[1] og var derefter en af det i 1623 stiftede soranske Academis første Studerende. Herfra drog han til Leyden, hvor han indskreves 24de Sept. 1625 som juridisk Student[2] og forblev i henimod to Aar, i hvilken Tid han dog gjorde Udflugter til adskillige andre Steder. I Juli 1627 kom han hjem til Danmark, hvor der nu var Krig, og var i det følgende Aar ombord paa den Flaade, der da krydsede udenfor Hamburg. Da Krigen var endt 1629, fik han Plads i det kongelige Cancelli[3].

Hans Bryllup med Jomfru Margrete Huitfeldt fandt Sted i Viborg den 15de Marts 1630. Sandsynligviis har da Bekjendtskabet ogsaa været gjort i Jylland, hvorhen Margrete rimeligviis er kommen for en Tid at opholde sig paa Rammegaard, der jo var tilfaldet hendes Fader i hans andet Ægteskab med hendes Stifmoder Maren Skram.

Det unge Ægtepar drog, uvist i hvilket Aar, til Norge, hvor Hartvig Huitfeldts vigtigste Graarde. Datterens vordende Arv, vare beliggende. I Høsten 1637 døde Hartvig Huitfeldt, og Fru Margrete fik naturligviis hans Eiendomme, idet dog hendes Fødegaard Skjelbred var udlagt Stifmoderen som Enkesæde for dennes Levetid; Maren Skram har dog neppe boet der, men vel holdt til paa sit Familiesæde Rammegaard. Af langt større Betydning var imidlertid Sundsby, og her blev Thomas Dyres og Fru Margretes Hjem for deres følgende Tid.

  1. F. R. Friis, Disciplene i Sorø Skole 1586–1623. Kbhvn. 1879. S. 8.
  2. Personalhist. Tidsskrift 1 R. II S. 116.
  3. Han ansattes her 24 Apr. 1629 og fik Afsked 20 Febr. 1634. Meddelelser fra Rentekammerarchivet, udg. af Joh. Grundtvig 1872. S. 163.