Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Fjerde Bind.djvu/172

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

at denne Confiscation hævedes, hvorpaa han selv kjøbte Morland med tilhørende Gods af Knut Knutssøns nærmeste Arving, den svenske Adelsmand Erik Johansson. Senere fremkaldte Morland uendelige, først ved Dom i 1580 afgjorte Stridigheder, der minde om dem, der en Menneskealder tidligere førtes om Fru Gørvel Fadersdatters norske Gods. Resultatet blev, at Vicents Lunges Arvinger forbleve i Besiddelse af Morland[1]. Gaarden var efter Hr. Vincents overgaaet til Datteren Blanzeflor Lunge, der havde ægtet en dansk Adelsmand Daniel Bildt, hvis Æt paa den Maade kom til Norge, og som den Dag i Dag besidder Morland. Dennes Søn Knut og Sønnesøn Daniel d. Y. boede begge her, og den sidste ægtede Dorothea Bjelke, Cantsler Jens B.’s Datter. Daniel d. Y. erhvervede jus patronatus til Morlands Præstegjeld og var den eneste Adelsmand i Lenet, der i den norske Tid opnaaede denne Ret. Han døde 1651, men Enken Dorothea levede lige til 1674 og ansaaes for at være den paa Jordegods i Lenet rigeste Adelsperson. Hun fandt som allerede aldrende Enke for godt at ægte en svensk Adelsmand, Gabriel Rosenskjöld til Strøm. Men Sønnen Knut, Jens Bjelkes Dattersøn og Henrik, Jörgen og Ove Bjelkes Søstersøn, blev under Christian V’s og Carl XI’s Krig sit oprindelige dansk-norske Fædreland tro og greb dansk-norsk Parti. Som Følge heraf erklæredes Morland forbrudt til den svenske Krone og blev af Carl XI overdraget til Generallieutenant Christer Mörner, der nu skrev sig Friherre til „Morlanda“. Mörner skal dog aldrig være kommen i Besiddelse af Godset, hvis Bønder, efter hvad der siges, holdt fast paa sit gamle Herskab. Efter Freden fik Knuts Søn Daniel Godset tilbage. Han

  1. Norske Samll. 8vo II S. 1 fgg.