Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Fjerde Bind.djvu/170

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Søn af en Lagmand i Viken, Sæmund Thorgilssøn, har sandsynligvis boet paa Jored ved Joredfjorden i Kville, og hans Enke Astrid gav efter hans Død en Gaard for hans Sjel til Kville Kirke[1]. Han havde ikke Sønner, men gjennem sine to Døtre var han Morfader saavel til den siden saa fremtrædende Hr. Thure. Jønssøn (tre Roser), som til den i Kong Hans’s Tid omtalte svenskfødte Adelsmand Nils Ragvaldssøn, der ogsaa nedenfor vil blive nævnt. Jored med tilhørende er aabenbart falden paa Nils Ragvaldssøns og hans Sødskendes Part. Jored Gaard og Gods skjænkedes saa efter Nils’s Nederlag paa Olsborg Juleaften 1504[2] af Kongen som forbrudt til Seierherren Otte Rud[3] og gik fra ham over i de danske Brahers Familie. I Slutningen af Kong Gustav I’s Tid gjordes der Forsøg fra Nils Ravaldssøns svenske Søstersøn Nils Krumme til Ørboholm paa at gjenerhverve Godset, og for Samme gjordes en Forestilling fra den svenske Konge til Frederik II af 17 Dec. 1559[4]. Her anføres, at Vederparterne, Jørgen og Otto Brahe (beati possidentes), „forevendte at samme Gods skal være forvirket og forbrudt“, og at Nils Ravaldssøn „begav sig ud af Norge og hid ind til Sverige for nogen Trættes Skyld, som var mellem ham og Hr. Henrik Krummedike“ o. s. v. Otto Rud beskyldes i denne Skrivelse for at have tilrevet sig ogsaa andet Gods, Nils Ravaldssøns Broder Erik og deres Søstre tilhørende, ja endog i saadan Hensigt at have ladet gjøre nogle falske Signeter, ligesom ogsaa Hr. Claus Bilde skulde have „tilrappet“ sig nogle Gaarde i Fore-

  1. Den røde Bog S. 383.
  2. Allen, de 3 n. R. Hist. I 351.
  3. Vedel-Simonsen, Efterr. om Ruderne, I 133–134.
  4. I Afskrift i Langebeks Dipl. Cfr. L. Daae, Christiern I’s norske Historie S. 72.