perioden II), idet en Formodning, som han udtalte i en Note S. 170, og hvortil han konstruerede en hypothetisk Stamtavle, er bragt i Kurs derved, at denne Stamtavle efter Munchs Død tryktes bag i Bindet (S. 395) som „Ætten Bolt“ (a og b). Her er nemlig mindst to udenfor Bolterne staaende Slægter medtagne: Hallvard Alfssøn paa Sundbu førte som Vaaben en med Pil gjennemboret Dyrefod og Jon Thorgilssøn paa Tom (som urigtigt kaldes Lagmand) førte i sit Vaaben runde Kugler (eller Næper?) og hørte altsaa til ganske forskjellige Slægter; alle de Led paa Stamtavlen, som hænger sammen med disse Mænd, maa saaledes udskilles fra Ætten Bolt. Ridderen Haakon Ogmundssøn († c. 1345) førte ialfald samme Vaaben som Bolterne, og i hans Linje forekommer Navnene Haakon, Ogmund (Amund) og Borghild som blandt de sikre Bolter, ligesom man ser Hr. Amund Bolt bevidne en Gave af Cecilia Haakonsdatter[1]; det er altsaa meget sandsynligt, at Haakon har været en Bolt, men denne Grens nærmere Slægtskab med de senere Bolter kan ikke bestemmes. Munch mente tidligere, at ogsaa Hr. Ogmund Guthormssøn paa Tom Var en „Bolt“[2]; han oversaa da, at ogsaa hans Vaaben var forskjelligt (3 Kranse)[3]. Overhovedet gives der ikke mere end to sikre Slægter, som fører Navnet Bolt: den, hvortil Amund Berdorssøn hørte, og den, hvortil Erkebiskop Aslak hørte; og disse var saa nær beslægtede, at Erkebiskopen kalder Amund sin Frænde[4]; men man kan ikke længer paavise
