Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Andet Bind.djvu/126

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
120
DR. GUSTAV STORM.

Kongens Fogder, og da Halvard naaede frem henimod Oslo, har den sluttet sig til ham og forsøgt at indtage Oslo; men her er de slaaede tilbage af Hr. Svarte-Jøns, som netop havde faaet Undsætning af Olaf Buk. Allerede i Begyndelsen af August er Oprøret dæmpet, og i Løbet af Vinteren begynder Straffedommene. Olaf Buk maa have givet en Indberetning til Kongen om Oprøret og skildret ham, hvormeget der er at rette paa i Norge, og Kongen er forsaavidt vaagnet af sin Sløvhed, at han Vaaren 1439 fra Gotland har tilladt at afholde et nyt almindeligt Møde i Oslo ligesom 2 Aar forud. Dette nye „Rigsmøde“ er virkelig kommet istand[1] Sommeren 1439, thi omkring 1ste Septbr. faar Kong Erik en fornyet Opfordring fra „vort elskelige Raad og gode Mænd af Norge, Biskoper, Prælater, Riddere og Svende og ganske menige Menighed og Almue“ om dog endelig at beskikke Landet en Regjering i hans Fravær[2]. Bekjendt er, at Kongen endelig 3die Septbr. 1439 opfyldte dette Ønske ved at udnævne en Drotsete og kort efter (eller samtidig) ogsaa en Kantsler, altsaa tilslut virkelig gav efter for Kravet paa at oprette en selvstændig Regjering i Norge, — hvilket saaledes blev det endelige Udbytte af de mange Uroligheder og Forhandlinger.

Før jeg forlader dette Thema, være det mig tilladt at fremhæve den forskjellige Opfatning i Kilderne af de to Bevægelser, i 1436 og i 1438. Den første Reisning — under Amund Sigurdssøn — har grebet stærkt om sig, den har bredt sig over hele Oslo Stift, den har havt Ledere blandt Adelen, og den har stillet de samme — nationale og politiske — Krav som Rigsraaderne selv;

  1. Prof. Daae tvivlede derom i dette Tidsskrifts 1ste Række IV, S. 88.
  2. Brevet hos Jahn, S. 516.