Fogder vende tilbage; ialfald sees Herman Molteke endnu Høsten 1438 at holde sig borte, og hans Hustru Borghild Amundsdatter optræder derfor paa hans Vegne som Foged, idet hun kvitterer for Thegn og Fredkjøb „paa Kongedømmets og sin Husbondes Vegne“ og forsegler Brevet med sin Faders, Amund Bolts, Segl[1]; derimod maa Hr. Svarte-Jøns paa Akershus fremdeles have beholdt Herlog Pederssøn i sin Tjeneste som Foged i Skiens Syssel, thi det følgende Opløb i Skiens Syssel synes at være rettet mod denne[2], og ligeledes kan vel Biskop Jens’s Tilbagekomst til Oslo have vakt Forargelse, thi ogsaa mod ham er det nye Opløb rettet.
Medens vi ikke finder Spor til Indgriben fra Kongens Side i 1437, kan vi dog paapege en enkelt Handling af ham ligeoverfor Norge i 1438. Han maa, før han Sommeren 1438 drog til Gotland for at slaa sig ned her, have udnævnt Olaf Nilssøn til Befalingsmand i Bergen og „Hirdstjore“ paa Island, eller rettere, Olaf Nilssøn har ved Siden af at blive Lensherre i Bergen forpagtet Island sammen med Danziger-Raadmanden Berthold Burhamer; dette kan kun være skeet Vaaren 1438, thi endnu i Novbr. 1437 er Olaf Nilssøn optaget med sine og sin Hustrus Eiendomme i Skaane og Danmark, men Berthold Burhamer, som opholdt sig endnu i April 1438 i Nykjøbing[3], er kort efter vendt hjem til Danzig og har fra Oktober 1438 til Juli 1439 været paa Reise som Gesandt i Belgien og kan altsaa ikke senere end Vaaren 1438 have deltaget i finansielle Foretagender i Norden. Olaf Nils-
